Image

Ledige Stillinger

Er du landbrugssmed eller alsidig klejnsmed?

Vi søger en smed der kender lidt til mange ting. Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af smedearbejde, reparationer og service på hydrauliske anlæg eller komponenter, samt mindre el-opgaver, fx på trailere og hængere. Din arbejdsdag foregår på værkstedet, men du vil ofte blive sendt ud på montage eller til reparations-opgaver. Vi arbejder i et uhøjtideligt miljø og forventer derfor også at du har lidt værksteds-humor.

Vi forventer at:

  • Du er uddannet landbrugssmed eller klejnsmed
  • Du har som minimum B kørekort
  • Du er fleksibel
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du har erfaring med hydrauliske komponenter
  • Du har humor og er positiv af natur
  • Har du erfaring med alu-svejsning og/eller mindre dreje og fræseopgaver er dette et plus.

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold med gode kollegaer, hvor der arbejdes i et uformelt miljø med en fri omgangstone. En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver og plads til personlig udvikling. En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer.
  • Send en kort ansøgning samt CV til info@dk-slangeservice.dk
  • Har du spørgsmål kan du ringe til Jonas Kyndesen på 26 24 98 23.

Din nye arbejdsplads ligger på Ove Jensensallé 40, 8700 Horsens.

DK Smede & Hydraulik søger Fejedreng/pige

Vi søger en fejedreng/-pige under 18, til mellem 2 og 6 timer ugentligt, til at feje i vores værksted, gøre lidt rent i kontor, kantine og vores biler.

DK Smede & Hydraulik ligger i Horsens på Sydhavnen. Her arbejder vi med smedearbejde og hydraulik. Vi har den sidste tid haft meget travlt, hvorfor der altid er gang i værkstedet. Vi har forståelse for, at du går i skole og arbejdstiderne tilpasses efter dette.

Arbejdsopgaver:

  • Oprydning og rengøring på værkstedet.
  • Oprydning og rengøring på kontoret.
  • Oprydning og rengøring i bilerne.
  • Ind i mellem kan der være behov for hjælp i værkstedet.

Du er:

  • Mellem 16 og 18 år gammel
  • Arbejdsom
  • Interesseret i håndværk og udvikling
  • Du skal ikke være bange for at få beskidte fingre og du skal være stabil. Det er vigtigt for os, at du er pligtopfyldende og møder op på aftalte dage.
  • Du går måske med idéen om at komme i lære som smed.

Hvis du er interesseret så send en ansøgning til info@dk-slangeservice.dk og skriv "Fejedreng/-pige" i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til skal du være velkommen til at kontakte Jonas Kyndesen på tlf.: 26 24 98 23

uopfordret ansøgninger

Hos DK Smede & Hydraulik modtager vi gerne uopfordrede ansøgninger. En uopfordret ansøgning bør indeholde informationer om tidligere arbejdspladser, uddannelse samt bopæls- og familieforhold.

  • Send ansøgningen til:
  • DK Smede & Hydraulik
  • Ove Jensens Alle 40 A
  • 8700, Horsens
  • Danmark

Læs mere om vores arbejde her på siden eller kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Vi kontakter dig indenfor 24 timer

© Copyright DK SMEDE & HYDRAULIK All Rights Reserved. Udviklet af Nordic Web Design.